Restaurantkæde henter ny finansdirektør
Restaurant Flammen har fået ny finansdirektør.
Det meddeler restaurantkæden i et opslag på LinkedIn, hvor sløret løftes for den nye direktør med ansvar for økonomien i selskabet, Lasse Brosbøl Staun.
”Vi er utroligt privilegerede her hos Flammen, da vi for nylig har budt en ny CFO (finansdirektør, red.) velkommen. Lasse kommer med en imponerende baggrund inden for områderne business controlling, budgettering og projektledelse,” hedder det blandt andet i opslaget, hvor den nye finansdirektør bydes velkommen:
”Lasses omfattende erfaring og dygtighed inden for økonomi og regnskab udgør en uundværlig tilføjelse til både vores dedikerede økonomiteam og hele Restaurant Flammen.”
Flammen-restauranterne tilbage på sporet
Restaurant Flammen kunne tilbage i maj præsentere et regnskab, hvor der blev lagt yderligere 10 mio. kr. til bundlinjen, som således endte på 6,2 mio. kr. mod et underskud, der i 2020 og 2021 sammenlagt har beløbet sig til minus 21 mio. kr.
Relaterede artikler:
Flammen-restauranterne tilbage på sporet
For abonnenter