Joe & The Juice får erfaren profil som finansdirektør
Joe & The Juice har fundet sin nye finansdirektør - og gjort det i form af servicekoncernen ISS’ nu tidligere regionale finansdirektør med ansvar for Storbritannien og Irland: Jørn Vestergaard.
Det oplyser hovedpersonen selv i et opslag på LinkedIn.
”Efter næsten 20 gode år i ISS Group i København og rundt omkring i verden, har besluttede jeg, at det var tid til forandring og en ambition om at prioritere min familie, at rejse og et husrenoveringsprojekt for en tid,” skriver Jørn Vestergaard om beslutningen om at forlade ISS tilbage i december 2021.
”14 måneder senere og fuldt genopladet er jeg nu igen på vej på nye eventyrer, og det er med glæde, jeg kan offentliggøre, at jeg per 2. marts starter som finansdirektør for Joe & The Juice med base i København,” lyder det videre i opslaget.
Jørn Vestergaard har siden januar 2005 været en del af ISS-koncernen.
Relaterede artikler:
Joe & The Juice vil hente op mod 600 millioner kroner
For abonnenter
Kendt erhvervsprofil træder ind i snackvirksomhed
For abonnenter