Overenskomst for 40.000 ansatte i servicefagene er på plads

Dansk Erhverv har indgået en ny toårig aftale med HK Privat og HK Handel om funktionæroverenskomsten.
Foto: PR/280940746
Foto: PR/280940746
MARKETWIRE

I disse dage bliver den ene overenskomst efter den anden forhandlet på plads, og søndag er ingen undtagelse.

Dansk Erhverv har indgået en ny toårig aftale med HK Privat og HK Handel om funktionæroverenskomsten.

Overenskomsten gælder for 40.000 ansatte inden for handel, viden og service.

Det meddeler parterne i pressemeddelelser.

”Fra arbejdsgiverside vurderer vi, at der er tale om en fornuftig aftale, som alle parter kan se sig selv i,” siger Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

”Nu ved vi alle, hvad vi har at holde os til de næste to år. Der er blevet givet og taget, og sådan skal det være, når man forhandler,” siger han.

I år venter der eksempelvis en lønstigning på to procent. Den kommer i form af ændret pension. Arbejdsgiver hæver indbetalingen til ti procent, mens den ansattes indbetaling sænkes fra fire procent til to procent.

”Vi har fået en aftale, der giver flere penge på lønsedlen og styrker tillidsrepræsentanterne - særligt når det gælder lokale lønforhandlinger,” siger formanden for HK Privat, Simon Tøgern, i en pressemeddelelse.

Mette Høgh, som er formand for HK Handel, tilføjer:

”Der er rigtig mange stærke elementer i den nye overenskomst. Vores medlemmer kan se frem til flere penge i lønposen, og så er jeg meget tilfreds med, at vi har fået nogle bedre værktøjer til de lokale lønforhandlinger, som er meget relevant på lagrene.”

Den nye overenskomst træder i kraft 1. marts. Hvis altså et flertal hos lønmodtagerne stemmer ja til aftalen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter