Horesta-direktør fratræder efter mindre end et år

Jannick Nytoft, der tiltrådte som adm. direktør for Horesta i december sidste år, forlader nu brancheorganisationen.
Foto: PR / Horesta
Foto: PR / Horesta

(Opdateret med kommentar fra Horesta-formand, Jan Vinter Laursen.)

Jannick Nytoft er fortid som adm. direktør i Horesta og Horesta Arbejdsgiver - et job, som han tiltrådte for mindre end et år siden, i december 2021.

Det oplyser brancheorgansationen i en pressemeddelelse.

Fremover skal ledelsen af Horesta og Horesta Arbejdsgiver i stedet varetages af direktionen bestående af kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind, politisk direktør Kristian Nørgaard samt Pia E. Voss, der udnævnes som ny adm. direktør.

”Vi har sat et hold på tre nøglemedarbejdere, der fremadrettet skal være vores direktion og have hinandens ryg. Den løsning har vi arbejdet med et stykke tid og testet lidt, og det, tror vi, er det helt rigtige for Horesta lige nu,” siger Horestas formand, Jan V. Laursen, om den nye ledelse.

Over for FødevareWatch ønsker han dog ikke at uddybe, hvad der ligger til grund for afskeden med Jannick Nytoft.

”Jannick og jeg har lavet en aftale om, at det holder vi mellem os,” siger han til FødevareWatch.

”Vi holder i stedet fokus på at komme videre med en masse spændende opgaver og udfordringer, der venter, og vi har heldigvis en helt genial organisation i huset, der i endnu højere kan tage teten på den front,” lyder det videre fra Jan V. Laursen.

Han fortæller videre, at Jannick Nytoft har været en del af processen frem mod at skabe en ledelse bestående af tre nøglemedarbejdere, der kan varetage Horesta i fremtiden.

”Det er ikke for os et så voldsomt knæk, at et superstærkt team griber den opgave,” siger han.

Den nye direktør, Pia E. Voss, er ikke ukendt i Horesta, hvor hun siden juni 2015 har været juridisk direktør. Foruden Horesta har hun også erfaring fra Danish Shipping og Plesner, hvor hun har arbejdet som advokat i en 9-årig periode.

I pressemeddelelsen siger Jan V. Laursen om udskiftningen i direktionen, at han har ”stor tillid til, at den nye direktion kan stå i spidsen for at drive organisationen mod nye mål.”

”Med udnævnelsen og med etablering af en ny direktion har vi fået en ledelse med solid erfaring, stor indsigt i branchen og sidst, men ikke mindst kompetencer, der faciliterer nytænkning og udvikling. Med disse elementer har vi et stærkt fundament for, at Horesta og Horesta Arbejdsgiver også fremover vil kunne varetage branchens interesser på bedst mulig vis og yde den branchespecifikke rådgivning, der efterspørges,” lyder det videre fra Jan V. Laursen.

Regeringen klar til drøftelser om udenlandsk arbejdskraft

Madklubben og resten af restaurationsbranchen vil spare på energien

Horesta opruster på direktørfronten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter