Delivery Hero er flyvende efter anbefalingsløft hos Morgan Stanley

Den amerikanske storbank ser positivt på aktierne i Delivery Hero, der har base i Tyskland.
AF MARKETWIRE

Amerikanske Morgan Stanley ser grundlæggende positivt på aktierne i madleveringsselskaber, der ifølge finanshuset har stærke balancer og bedre udsigter for pengestrømmene og marginforbedringer i andet halvår.

Det er baggrunden for, at finanshuset har løftet sin anbefaling af Delivery Hero til ”overvægt”, hvilket smitter positivt af i tirsdagens handel.

Her stiger Delivery Hero-aktien med 7,8 pct. til 44,43 euro på børsen i Frankfurt.

Specifikt for det tyske selskab ser Morgan Stanley mulighed for den største marginforbedring i madleveringssektoren på vej mod 2023, og samtidig har selskabet ifølge finanshuset den mest modstandsdygtige toplinje, refererer Bloomberg News.

Også andre selskaber i sektoren er i kridthuset tirsdag. Det gælder blandt andet Just Eat Takeaway, som stiger med 2,2 pct. til 16,22 euro i Amsterdam, efter at tyske Berenberg ifølge Bloomberg News har løftet anbefalingen til ”hold” fra ”sælg”.

Finanshuset ser dog endnu bedre udsigter for netop Delivery Hero, men også Deliveroo, der tirsdag stiger med 5,7 pct. til 85,08 pence på børsen i London.

Just Eat stiger markant efter salg af Ifood for milliardbeløb

Just Eat sælger andel af Ifood for milliardbeløb

Delivery Hero stiger 12 pct. på fremadrettede meldinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter