FødevareWatch

Rødvinssauce og simremad på menuen hos McDonalds

Som den tredje kok i rækken har McDonalds præsenteret et nyt samarbejde med michelinkokken Jonathan Berntsen.

Foto: PR / McDonalds

Fra tirsdag er der for første gang simremad på menuen i McDonalds danske restauranter.

Kæden har i et nyt samarbejde med kokken Jonathan Berntsen udviklet den tredje såkaldte Homestyle-burger, hvor man tidligere også har haft særlige burgere udviklet sammen med kokkene Henrik Jyrk og Paul Cunningham på menukortet.

Den nye burger indeholder for første gang i McDonalds-regi en rødvinssauce med 2,7 pct. alkohol, og det skal ifølge en meddelelse give burgeren ”en distinkt fransk accent.”

”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville inkorporere vin i min McDonald’s burger. På min restaurant går jeg lige så meget op i at finde den rigtige vin som i maden, når jeg sammensætter min menu. Jeg har en stor svaghed for de dybe smage, som man kan få frem i en klassisk simreret. Og så passer den lige til den danske vinter”, siger Jonathan Berntsen om sit bud på en Beef Burgundy

Jonathan Berntsen og hans nyåbnede restaurant The Samuel i Hellerup modtog sidste år sin første michelinstjerne. Kokken har tidligere også arbejdet hos Jakob Mielcke og Jan Hurtigkarl i Ålsgårde.

McDonalds henter endnu en dansk gourmetkok til asiatisk satsning

Stjernerestauranter har været under hårdt økonomisk pres

Michelinstjerner er godt for Danmarks turisme

Mere fra FødevareWatch

Gorillas fyrer 300 ansatte – fremtid i Danmark er uvis

Hård konkurrence på ”last mile delivery”-markedet får tyske Gorillas til at skære til og sadle om. Fremover vil fokus være på Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og USA, mens fremtiden for den danske forretning hænger i en tynd tråd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier