Søren Brostrøm opfordrer til at overveje lukning af nattelivet

Man bør overveje at lukke nattelivet, lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsens direktør efter flere uger med høj coronasmitte. Enhedslisten og SF er klar med opbakning. (Opdateret.)
Foto: Martin Lehmann/ Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/ Ritzau Scanpix

Af hensyn til den stigende coronasmitte bør det være slut med at danse til den lyse morgen på landets diskoteker og barer.

Sådan lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i Jyllands-Posten.

"Sådan noget som nattelivet og indendørs servering af alkohol til sent var noget af det sidste, der blev åbnet, og det er da bestemt noget af det, man bør overveje at begrænse af hensyn til smittespredningen," siger Søren Brostrøm til avisen og understreger samtidig, at det i sidste ende er en politisk beslutning.

Også Enhedslisten og SF melder sig parate til at bakke op om en nedlukning af nattelivet, skriver Jyllands-Posten.

Udmeldingen kommer efter flere uger med høje smittetal og samtidig med, at omikronvarianten spreder sig på tværs af landet.

Tirsdag eftermiddag har statsminister Mette Frederiksen (S) ligeledes luftet muligheden for nye restriktioner.

Statsminister: Det går uhyggeligt hurtigt - nye tiltag overvejes

Medie: Bargigant bruger ansatte til at manipulere kunder

Nyt opkøb styrker drømmen om europæisk magtposition for Rekom  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter