Regeringen vil genindføre coronapas – restaurationer slipper for ny nedlukning

Regeringen vil følge Epidemikommissionens indstilling og gøre corona til en samfundskritisk sygdom igen. Det betyder genindførelse af coronapas på restauranter og til større arrangementer, siger statsminister Mette Frederiksen. Brancheorganisationen Horesta fokuserer på, at man undgår nedliukning i kritisk periode.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
AF JØRGEN RUDBECK & RITZAU

Med 16.000 smittede den seneste uge, og med over 300 indlagte på landets sygehuse har coronasmittetrykket bevæget sig over niveauet på samme tid sidste år, og derfor har Folketingets Epidemikommission indstillet til, at corona igen gøres til en samfundskritisk sygdom.

Den indstilling følger regeringen, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, hvor hun også siger, at man igen anbefaler, at coronapaset indføres på en række udvalgte steder som eksempelvis indendørs serveringssteder og natklubber.

"Det vil regeringen derfor foreslå Folketingets epidemiudvalg i morgen," siger hun ifølge Ritzau.

Epidemikommissionens indstilling skal tirsdag behandles i Folketingets Epidimiudvalg, og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvornår tiltaget skal indføres.

Rema 1000 indfører coronapas for godt 1000 ansatte

Statsministeren siger på pressemødet, at hun finder det nemt at leve med coronapasset. Modsat mener hun, at det er svært at leve, hvis ikke man har coronapasset, "og sådan bør det måske også være," lyder det fra Mette Frederiksen.

"Coronapasset er også nemt at håndtere for erhvervslivet," siger Mette Frederiksen.

Vigtigt at undgå nedlukning

Hos brancheorganisationen Horesta møder tiltaget forståelse, og her er der fokus på, at den hårdt ramte branche styrer udenom en ny nedlukning - ikke mindst lige på dette tidspunkt af året.

"Det vigtigste for os er, at vi slipper for flere nedlukninger. Det vil være en katastrofe for et erhverv, der i lang tid fremover skal betale af på gælden fra tidligere nedlukninger. Samtidig forventer vi, at tiltaget kan skabe tryghed omkring afviklingen af julens mange arrangementer," udtaler Kristian Nørgaard, politisk direktør i Horesta, i meddelelsen.

Organisationen opfordrer samtidig regeringen til at sætte endnu hårdere ind i forhold til at få flere vaccineret og testet.

Ny sitituation

Statsministeren understreger på pressemødet, at Danmark til trods for smittestrykket ikke befinder sig i samme alvorlige situation som sidste efterår.

"Vi står ikke i samme situation som sidste år. Vi står med et åbent samfund," siger Mette Frederiksen.

På pressemødet siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der uanset antal gæster skal være coronapas på restauranter, natklubber, diskoteker og partybusser For besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende er undtaget), og for besøgende i fængsler og arresthuse.

Ved større arrangementer indendørs går grænsen ved 200 gæster, mens coronapasset skal kræves ved større udendørs arrangementer med over 2000 gæster.

Halvering af immunperiode

Coronapasset har hidtil været gyldigt i et år efter en positiv coronaprøve. Det står til at blive halveret, siger sundhedsminsteren.

Der er lagt op til ændringer for tidligere smittede, så coronapasset fremover kun vil være gyldigt seks måneder efter den positive prøve. Det har hidtil været 12 måneder.

Derudover er der lagt op til, at kun børn under 15 år vil være fritaget for at skulle fremvise coronapas. Det var tidligere 16 år.

Medie: Regeringen ønsker krav om coronapas på restauranter

Supermarkeder er klar til at få mundbind på hylderne igen

Medie: Regeringen vil genindføre coronapas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter