FødevareWatch

Supermarkeder er klar til at få mundbind på hylderne igen

Hvis der indføres krav om mundbind, er supermarkedskæder klar til at imødekomme en øget efterspørgsel.

Foto: Dalhoff Casper/Ritzau Scanpix

Hvis der bliver indført krav om mundbind i det danske samfund, er supermarkederne klar til den øgede efterspørgsel, det kan medføre.

Det oplyser flere dagligvarekoncerner.

"Hvis det når dertil, hvor vi igen skal bruge mundbind i Danmark, så har vi i øjeblikket liggende lidt over ti millioner mundbind på lager, som vi kan få ud i butikkerne ganske hurtigt," siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analyseansvarlig i Coop, som driver blandt andet Irma og Superbrugsen.

Også Jacob Nielsen, presseansvarlig i Salling Group, der driver blandt andet Netto og Føtex, siger, at butikkerne er klar til en eventuelt øget efterspørgsel på mundbind.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark. Det finder sted mandag klokken 20 i lyset af stigende smittetal.

Søndag aften skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, at hun forventer, at det bliver nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder.

Det er dog fortsat uvist, hvilke tiltag der kan være tale om.

Men skulle tiltagene involvere mundbind, melder flere dagligvarekoncerner sig klar til at imødegå et øget behov for mundbind.

"Som tilfældet har været igennem hele perioden med corona, så kommer kunderne ikke til at gå forgæves efter mundbind hos os. Det skal vi nok have styr på," siger Jacob Nielsen, presseansvarlig hos Salling Group.

Også Dagrofa, der driver blandt andet Meny og Spar, er klar.

"Vi har værnemidler på lager, og vi er klar til at agere hurtigt, hvis der indføres restriktioner," siger Jannie Ravn Madsen, der er kommunikationskonsulent i Dagrofa, i en skriftlig kommentar.

Tidligere i epidemien har der været krav om, at man skulle bruge mundbind i eksempelvis butikker og offentlig transport.

Der har de seneste fem dage været over 2000 smittede dagligt. Mandag er antallet af indlagte 303 - det er det højeste tal siden februar.

Medie erfarer: Regeringen vil genindføre coronapas

Statsministeren indkalder til pressemøde om corona 

Mere fra FødevareWatch

Sommertid på FødevareWatch

I de kommende fem uger udkommer FødevareWatch med ét dagligt nyhedsbrev, hvor vi løbende vil bringe nyheder fra branchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier