Sushi-restauratør: Vi er den nye minkbranche

To restauratører fra Herning er særdeles forundrede over, at de har sushikokke ansat, som tilsyneladende ikke længere opfylder myndighedernes beløbsordning. De må forlade Danmark til trods for at alle regler ser ud til at være overholdt.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det er mere end svært for et par jyske sushirestauratører at forstå den retning, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for tiden sætter for selskabernes kokke.

Ifølge Herning Folkeblad afviser styrelsen at give kokke opholds- og arbejdstilladelse under den såkaldte beløbsordning, hvor reglen ellers er, at lønnen mindst skal være 445.000 kr. om året, for at ikke EU-borgere kan få arbejdstilladelse. Det til trods for, at lønnen til de ansatte overstiger beløbet.

"Det er da komisk, at det er myndighedernes egen beløbsgrænse, som vi overholder, og så svarer de tilbage, at det selvsamme tal er urealistisk," siger Sheriff Maati fra Sushimania til Herning Folkeblad.

Han må ligesom hos konkurrenten i byen - sushi-restauranten Yutaka - se ind i en fremtid, hvor han må se en kok rejse ud af landet.

"Vi er den nye minkbranche. Er de ude på at lukke os?," lyder det retoriske spørgsmål fra Yutaka-indehaver Jens Peder Damgaard til Herning Folkeblad.

Fiskegrossist: Vi skal have omlagt hele fiskeriet i Østersøen

Medie: Hollands regering overvejer sanktioner mod lakseproducerende lande

Britisk fragtkaos rammer dansk sushikæde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter