Virksomheders milliarddyre coronagæld skal snart betales

Opgørelse af virksomhedernes samlede gæld til det offentlige viser stor regning. Restaurationsbranchen efterlyser en afdragsordning.
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En milliardstor regning venter de virksomheder, der har lånt penge af statskassen til at komme igennem coronakrisen.

Det skriver Finans.

Nye tal fra Skatteministeriet viser således, at danske virksomheder har lånt 28,9 milliarder kroner i særlige statslige rentefri lån.

De særlige lån blev etableret for virksomheder, der ellers ville have svært ved at betale skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag under coronakrisen.

Opgørelsen omfatter kun seks af i alt ni ordninger, så tallet vil stige, i takt med at de sidste ordninger gøres op, skriver Finans.

"Det er svært at gisne om, hvad der ville være sket, hvis låneordningerne ikke var etableret. Men det er vurderingen, at låneordningerne har været med til at muliggøre en hurtig genopretning af økonomien," udtaler skatteminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar til Finans.

Det er indtil videre uvist, hvor mange virksomheder der er i stand til at betale lånene tilbage.

Men den første betalingsfrist falder allerede den 1. november, når momslån for 7,4 mia. kr. skal tilbagebetales. Tre måneder senere kommer yderligere en momsregning på 13,4 mia. kr.

Ifølge chefkonsulent ved revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen er der ingen tvivl om, at nogle virksomheder vil komme i betalingsvanskeligheder.

Skatteministeriet skønner, at statskassen vil tabe 1,3 mia. kr. på låneordningerne.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan ministeriet er kommet frem til dette tal, og Henning Boye Hansen mener, at skønnet lyder optimistisk, skriver Finans.

Hotellernes og restauranternes brancheorganisation, Horesta, efterlyser en afdragsordning.

"Det må være naturligt at overveje, om ikke tilbagebetalingerne skal trækkes ud over noget tid og ikke bare forfalde med en hård kant," siger Horesta-formand Jan Vinther Laursen til Finans.

Restauratør lånte penge til moms og skat: "Vi skubber et bjerg foran os" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter