Razzia og bureaukrati bremser Heinekens indiske forretning

Et kludetæppe af pris- og skatteregler gør det svært for den hollandske ølgigant at drive forretning i Indien. 
Heineken fik beslaglagt øl og råvarer for en samlet værdi af 11,8 mio. dollars, svarende til omkring 81 mio. kroner, på et af deres bryggerier i Indien. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Heineken fik beslaglagt øl og råvarer for en samlet værdi af 11,8 mio. dollars, svarende til omkring 81 mio. kroner, på et af deres bryggerier i Indien. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Razzia og bureaukrati sætter en kæp i væksten og investeringsplanerne for den hollandske ølproducent Heinekens indiske forretning. 

Det skriver Financial Times

Især er problemet, at skiftende regler på tværs af forskellige regioner har skadet salget for den hollandske ølgigant, fortæller Vivek Gupta, adm. direktør for United Breweries, til Financial Times. 

”Vores planer om at foretage store kapitalinvesteringer i Indien er meget store, men selvfølgelig vil alle virkelig gerne se, at reguleringen bliver let. Uforudsigelig er et stort problem,” sagde direktøren til mediet. 

I april blev øl og råvarer beslaglagt af punktafgiftsmyndigheder i virksomhedens bryggeri i den sydlige delstat Karnataka for påstået ulovlig besiddelse. Det kaldte direktøren ”overdrevne handlinger” mod sektoren ifølge mediet, hvor Heineken var nødsaget til at tage retslige skridt for at få frigivet det meste af øllet for en samlet værdi af 11,8 mio. dollars, svarende til omkring 81 mio. kroner. 

Alkoholproducenter i Indien arbejder i et kludetæppe af pris- og skattepolitikker, og spiritus står uden for Indiens nationale skattesystem for varer, hvilket gør det endnu mere lukrativt som indtægtskilde for delstatsregeringer, ifølge Financial Times. 

På trods af et stigende forbrug er alkohol også stadig ilde set i Indien. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter