Detailgiganten Walmart vil nedlægge hundredvis af arbejdspladser i virksomhedens hovedkontor og vil flytte et flertal af stillingerne i USA og Canada til andre kontorer.
Det er et skift i strategien efter først at have godkendt virtuelt fjernarbejde under pandemien. Det skriver Reuters.
”Vi beder flertallet af medarbejdere, der arbejder eksternt, og flertallet af medarbejdere på vores kontorer i Dallas, Atlanta og vores Toronto Global Tech-kontor, om at flytte,” skrev Donna Morris, Walmarts HR-direktør i et notat tirsdag i denne uge.
Walmart er verdens største forhandler og USA største private arbejdsgiver med 2,1 mio. ansatte på globalt plan. De fleste af flytningerne vil ske til hovedkvarteret i Betonville i Arkansas, mens nogle vil flytte til kontorer i San Francisco eller Hoboken i New Jersey.
Formålet er at bringe flere mennesker sammen oftere, men også styrke Walmarts kultur og udvikle deres medarbejderes karrierer, skrev HR-direktøren i notatet.
Detailgiganten meldte også ud om nedskæringer og omrokeringer af ”flere hundrede” roller i sit hovedkvarter på grund af ændringer i nogle dele af forretningen. Det skrev Wall Street Journal tidligere på ugen.