Delivery Hero sendes ned af forlist salg i Asien

Den tyske madleverandør melder om forliste planer for salget af Foodpanda.
Foto: Feline Lim/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Feline Lim/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den tyske madleveringstjeneste Delivery Hero sendes torsdag ned med 8,7 pct. til 20,69 euro, efter at selskabets forhandlinger om salget af forretningen Foodpanda på udvalgte markeder i Sydøstasien er gået i vasken.

Det skriver Bloomberg News.

Tidligere i februar var det spekuleret, at Delivery Heros forhandlinger i flere sydøstasiatiske lande skulle være brudt sammen. Rygterne blev dengang afvist af det tyske selskab.

Torsdag oplyser Delivery Hero dog, at forhandlingerne er afsluttet.

”Delivery Hero annoncerer, at forhandlingerne med den primære modpart omkring et muligt salg af Foodpanda-forretningen i udvalgte sydøstasiatiske markeder som Singapore, Malaysia, Filippinerne, Thailand, Cambodia, Myanmar og Laos er afsluttet,” oplyses det i en meddelelse.

Hos Citi vurderer analytiker Monique Pollard, at de droppede forhandlinger reducerer potentialet for en betydelig værdiskabelse på kort sigt, udover at det også udskyder en styrkelse af balancen. Det ventes dog ikke at påvirke Delivery Heros evne til kunne betale af på sin gæld, skriver analytikeren ifølge Bloomberg News.

Netop afbetaling på gæld var i fokus sidste uge, hvor Delivery Hero forvissede investorerne om, at man havde adgang til stort set hele kontantbeholdningen på 1,7 mia. euro. Det sendte dengang aktien i vejret med 19,6 pct.

Ifølge analytiker Marcus Diebel fra JPMorgan var forhandlingens udfald allerede ventet blandt investorerne, der i stedet afventer opkøbsnyt opkøbsnyt fra Latinamerika og Mellemøsten, skriver Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også