Analytiker: Starbucks skal ikke bekymre sig om ny kaffe-rival

Den nye kaffekæde, CosMc’s, fokuserer på salg af eftermiddagskaffe.
McDonald's barsler med en rival til Starbucks. | Foto: Tingshu Wang
McDonald's barsler med en rival til Starbucks. | Foto: Tingshu Wang

McDonald’s nye drikkevarefokuserede spinoff-mærke, CosMc’s, vil ikke udgøre en stor trussel for Starbucks, lyder vurderingen fra aktieanalysefirmaet William Blair.

Den kendte burgerkæde har åbnet sin første CosMc’s lokation i sidste uge i Bolingbrook, Illinois, og det forlyder, at der er tale om et eksperiment for at fange forbrugere, der ønsker at kunne hente sin kaffe og tage den med videre om eftermiddagen, skriver CNBC

Allerede nu er yderligere ni lokationer under CosMc’s varemærke planlagt til at åbne inden udgangen af 2024 i Dallas-Fort Worth og San Antonio, Texas, metroområder som en del af pilotprojektet. 

Men selvom det er et koncept, der kan rime på Starbucks’, så udgør det ifølge William Blair-analytiker Sharon Zackfia sandsynligvis kun en ”relativt afdæmpet” trussel mod Starbucks og den rivaliserende kæde Dutch Bros.

Direktør løftede sløret

I sidste uge åbnede adm. direktør i McDonald’s, Chris Kempczinski, mere op for projektet over for CNN Business

McDonald’s løfter sløret for potentiel Starbucks-rival

Her fortalte han, at navnet på kæden stammer fra en af karaktererne i McDonald’s univers, en alien, og han har tidligere fortalt, at CosMc’s er et lille format koncept med al McDonald’s DNA, men med dets egen unikke personlighed.

Det fremgik desuden, at CosMc’s ser ud til kigge på Starbucks’ fremgangsmåde – der er et fokus på kolde, søde drikke, der kan ændres efter smag, hvilket altså udgår størstedelen af kæffekædens salg. 

I november sagde Starbucks, at lattes til høje priser og skræddersyede drinks hjalp med at løfte kaffekædens amerikanske salg i kvartalet, der sluttede 1. oktober.

Ifølge Sharon Zackfia er CosMc’s menupunkter ikke meget billigere, end hvad Starbucks-kunder allerede betaler for sammenlignelige drikkevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter