Europa sender modermælkerstatning til USA

Landet har i længere tid oplevet mangel på modermælkerstatning og henter derfor hjælp i Europa.
Foto: Samuel Corum/AFP / AFP
Foto: Samuel Corum/AFP / AFP
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Amerikanske forbrugere kan se frem til mere modermælkserstatning på butikshylderne, efter at en forsendelse af Nestlé-produceret erstatning fra Ramstein-luftbasen i Tyskland er ankommet i delstaten Indianapolis. Det sagde Brian Deese, direktøren for det amerikanske nationale økonomiske råd søndag ifølge The Guardian.

Ifølge Brian Deese skal flyet med 70.000 pund modermælkserstatning, svarende til en halv million flasker, dække 15 pct. af landets mangel på produktet. The Guardian oplyser, at 45 pct. af modermælkserstatning var udsolgt sidste uge.

”Vi kommer til at se mere erstatning i butikkerne så tidligt som i denne uge,” sagde Brian Deese.

Han tilføjede, at det indkomne produkt fra Nestlé var ”en specialmedicinsk formel, den type, vi har mest brug for på dette marked”.

USA har i længere tid oplevet mangel på modermælkserstatning, da den primære producent, Abbott, i februar måned måtte trække en stor andel af sit lager tilbage, efter bakterielle infektioner i erstatningen førte til sygdom og i nogle tilfælde død blandt spædbørn.

Ifølge Brian Deese er Abbot ene og alene skyld i situationen, da de ikke vedligeholdt produktionsmaskiner i tilstrækkelig høj grad, så skadelige bakterier dermed kom i erstatningen.

”Vi havde en producent, der ikke fulgte reglerne, og som lavede modermælkserstatning, der risikerede at gøre babyer syge. Så vi er nødt til at handle på den front,” sagde Brian Deese.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også