Hellofresh falder til bunds på Europas børser

Investorerne sender den tyske måltidsleverandørs aktiekurs ned som følge af udsigterne til 2022.
Foto: PR / Hellofresh
Foto: PR / Hellofresh
AF MARKETWIRE

Den tyske leverandør af måltidskasser Hellofresh falder til bunds i Europa, hvor aktien fredag dykker omkring 5,4 pct. i det paneuropæiske Stoxx 600-indeks.

En aktie koster 74,12 euro på børsen i Frankfurt midt på dagen fredag.

Det sker få dage efter, at selskabet i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag løftede sløret for sine forventninger næste år, der ifølge investeringsbanken Bryan, Garnier & Co. ligger under markedets forventninger.

Det skriver Dow Jones.

Hellofresh venter at levere en justeret driftsindtjening (EBITDA) på 500-580 mio. euro i 2022, og investeringsbanken venter et fald i driftsmarginen på 7,3 pct. næste år.

"Niveauet af faldet i EBITDA-marginen er overraskende, men skal ses som et engangstilfælde. Den underliggende profitabilitet er ikke under pres, men 2022 bliver endnu et år med investeringer efter 2021," skriver banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter