Skotske Brewdog og japanske Asahi slår pjalterne sammen

De to store bryggerier har indgået et joint venture, der kommer lige inden Brewdogs mulige børsnotering i London.
Foto: PR / Brewdog
Foto: PR / Brewdog

Skotske Brewdog har indgået sit første joint venture med den japanske bryggerigigant Asahi, der skal hjælpe med at øge salget, inden Brewdog forventes at blive børsnoteret.

Det skriver Financial Times.

Det nye samarbejde skal efter sigende hjælpe med at seksdoble salget af de skotske øl, inden der er gået fem år. For nu er det øllene Punk IPA, Hazy Jane og Elvis Juice, der skal bringes ud på verdens supermarkedshylder ved hjælp af Asahis distributionskanaler.

Ifølge Financial Times kommer samarbejdet på et belejligt tidspunkt, da Brewdog for tiden holder møder med flere banker om en mulig børsnotering.

"Vi ser en børsnotering, som en stor del af vores fremtid. Det er et nyt initiativ, der skal hjælpe os med at komme ud på nye markeder," siger James Watt, der er stifter og adm. direktør i Brewdog.

Inden pandemien havde bryggeriet løftet sløret for, at den nærmeste fremtid ville byde på en børsnotering. Den drøm udsatte pandemien dog, men Watt fortæller Financial Times, at en børsnotering er tæt på.

Brewdog er vurderet til at være 2 mia. pund værd og omsatte for 182 mio. pund i 2020, hvilket var en fremgang på 4,2 pct. fra året før. Udover at brygge øl har Brewdog åbnet 99 barer og fire hoteller rundt om i verden.

Styrtdyk i EU-salget hos britisk fødevaresektor

Efter stor børsnotering satser vegetarkending på USA

Brewdog mister over 100 millioner på lukkede barer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter