FødevareWatch

Styrtdyk i EU-salget hos britisk fødevaresektor

Eksporten af mad og drikkevarer fra de britiske producenter til EU har oplevet et "katestrofalt" dyk i første halvår, lyder det fra brancheorganisation.

Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

I kølvandet på brexit og de fortsatte effekter af pandemien har fødevaresektoren i Storbritannien haft en hård tid.

Ifølge brancheorganisationen Food and Drink Federation (FDF) har producenterne tabt salg for 2 mia. pund, svarende til godt 17 mia. kr., for de første seks måneder af 2021. Det skriver The Guardian.

Især salget af oksekød og ost til EU er blevet ramt - og fremgang i salget udenfor EU kan ikke opveje det.

"Tilbagevendelsen til vækst i eksporten til markeder udenfor EU er glade nyheder, men det opvejer ikke det katastrofale tab på 2 mia. pund i salget til EU. Det viser klart de alvorlige vanskeligheder, som producenterne i vores branche fortsat står over for, og det presserende behov for yderligere specialiststøtte," lyder det fra Dominic Goudie, international chef i FDF.

Organisationen peger på en nedgang i oksekød på 37 pct. osteeksporten med 34 pct. og mælk/fløde nede med 19 pct. i første halvår sammenlignet med samme periode i 2019.

Lige nu er udfordringerne for fødevare- og drikkeproducenterne med mangel på arbejdskraft til logistikopgaverne i lastbiler og på lagrene, hvilket har presset hele forsyningskæden.

Britisk fødevareindustri trygler om visum til flere medarbejdere 

Mangel på hænder lukker dele af britisk restaurantkæde 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier