Dansk svinekød fylder mere og mere på de japanske supermarkedshylder.
I første halvår af 2021 er den japanske import steget med 11 pct. ifølge Landbrug & Fødevarers markedsnyt.
45.644 ton dansk svinekød blev således eksporteret til Japan. I sammen halvår året forinden lød eksporten på 41.111 ton.
Af opgørelsen fremgår det, at den spanske svineeksport til Japan er svundet ind med 18,1 pct. og lød på 49.616 ton i 2021' første halvår.
Den største svineeksportør til Japan er USA, der i halvåret sendte 200.414 ton afsted.
AgriWatch har tidligere beskrevet, at Danish Crown ser store muligheder i det japanske marked.
Danish Crown har i godt 50 år eksporteret svinekød til landet, og med en gradvis lempelse af toldsatser i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og det asiatiske ørige fra 2019 er der potentiale til meget mere.
"Der begynder at ske noget på det japanske marked. Ligesom Arla investerer vi i fremtiden til det, for der er en stigende efterspørgsel derfra efter vores varer," sagde Lars Albertsen, der er global salgsdirektør for Danish Crown Pork, til AgriWatch i juni.
Også mejerikoncernen Arla ser et potentiale. Den japanske efterspørgsel har senest fået Arla til at investere 50 mio. kr. i sit mejeri Troldhede, der eksporterer oste til landet.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)
Slagteriernes Kina-eksport når højeste niveau nogensinde
Lun asiatisk brise varmer hos Danish Crown