Britiske detailkæder opfordrer til lempelse af krav om selvisolation

Udsigt til at mangle medarbejdere i august kan blive konsekvens af regelsæt med selvisolation i Storbritannien.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Detailkæder i Storbritannien opfordrer regeringen til at ændre reglerne for selvisolation i næste måned, da der i øjeblikket er udsigt til store udfordringer med underbemanding i august.

Det skriver The Guardian.

Topchef i supermarkedskæden Iceland, Richard Walker, fortæller at medarbejderfraværet i disse dage "stiger eksponentielt", og at det vil stige til det hidtil højeste niveau inden for en til to uger.

"Coronarestriktionerne ophører den 19. juli. Reglerne for selvisolation lempes ikke før den 16. august. Det bliver et kaos for forretningerne," skriver Richard Walker på Twitter.

Ifølge The Guardian er mindst en af de store britiske supermarkedskæder endt i alvorlige problemer, fordi medarbejdere tvinges til selvisolation, mens der er en generel mangel på arbejdskraft i kølvandet på brexit.

Under de gældende regler skal ansatte blive hjemme i 10 dage efter nærkontakt med en smittet, selv om de er vaccineret og testet negativ.

"Når man tager effekten af vaccineudrulningen i betragtning, så bør regeringen ændre datoen fra den 16. august, så medarbejdere der er fuldt vaccineret eller har negativ test ikke behøver at side meningsløst i karantæne," siger Helen Dickinson, adm. direktør i British Retail Consortium, til The Guardian.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter