Hørkram vinder 200 stabile kunder ved forlængelse af kæmpeaftale

Landets største offentlige fødevareaftale er igen havnet hos Hørkram, der dermed udvider sit distributionsnet til 11 kommuner og 200 kunder med en meromsætning på omkring 200 mio. kr.
Distributionsnetet bliver tættere med genvinding af 50.90-fødevareaftalen, hvor offentlige storkøkkener i 11 nye kommuner får besøg af Hørkrams vogne. | Foto: Pr / Arctic Import
Distributionsnetet bliver tættere med genvinding af 50.90-fødevareaftalen, hvor offentlige storkøkkener i 11 nye kommuner får besøg af Hørkrams vogne. | Foto: Pr / Arctic Import

Hørkrams vogne fulde af fødevarer, drikkevarer og udstyr til køkkener kommer til at fylde i 11 nye kommuner fremover.

Det er en af de gevinster, Hørkram igår kunne gøre sig klar til at bogføre, når det nye udbud træder i kraft fra 1. marts 2024, efter selskabet vandt begge deludbud på Danmarks største offentlige fødevareudbud, den såkaldt 50.90-fødevareaftale, udbudt af SKI.

Hørkram er i forvejen leverandør på aftalen, som på papiret sluttede september i år.

Men siden de vandt udbuddet for fire år siden er kundegruppen vokset, og i alt kommer der 200 nye kunder til, altså offentlige storkøkkener, der tilsammen giver 200 mio. kr. mere i omsætning.

”Det, som jeg er rigtig stolt af her, er, at vi har fået en utrolig flot score på fødevarekvalitet, som fylder 45 pct. af evalueringskriterierne. Sådan et kvalitetsstempel er jeg simpelthen så stolt af,” fortæller Preben Kristensen, adm. direktør i Hørkram, der ønsker at krediteredet hold der er involveret i at lande så stor en aftale.

”Det kræver en kæmpe dedikeret indsats af holdet som selskabet har til at håndtere udbud af den her størrelsesorden.” 

Det andet kriterie for at blive udvalgt som leverandør er pris, hvor Hørkram samlet set kunne levere den bedste løsning til begge deludbud.

”Vi havde i forvejen lastbiler og lokaliteter til at kunne klare det hele. Vi kører i forvejen ud til det meste af Danmark, men nu er vi altså over det hele. Vores distributionsnet bliver tættere,” siger Preben Kristensen også.

FødevareWatch har forsøgt at få en informationer om, hvor mange der var om buddet, og hvem det var, hos udbyderen SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) uden held.

Ideen med at dele udbuddet op i et øst og vest var ellers at give flere aktører mulighed for at byde på aftalen.

Danmarks største fødevareudbud er blevet for stort og splittes op

Stabile kunder i ustabile tider

Når krigen i Ukraine påvirkede prisen på solsikkeolie, eller da coronarestriktioner fordyrede verdenshandlen, er det noget, der sætter sig i priserne ind mod Hørkram fra de mange, mange leverandører. I alt agerer Hørkram bindeled for 32.000 varelinjer. 

Men i en kontrakt med SKI, der forhandler på vegne af de 77 kommuner og øvrige institutioner i 50.90-aftalen, justerer priserne ud mod de offentlige køkkener sig selv hver måned, hvor de følger inflationsindekset på detailvarer fra Danmarks Statstik. 

Det betyder, der er en forholdsvis stor stabilitet i den omsætning og indtjening, Hørkram kan forvente. Ikke mindst fordi de offentlige køkkener som udgangspunkt har et fast budget at bruge på fødevarer, som bliver brugt uanset prisfald eller stigninger, fortæller Preben Kristensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også