Handelsplatform med store ambitioner henter Nemlig-direktør ind i bestyrelsen

Det tidligere Råhandel, nu Pantrii, har fået økonomidirektør med erfaring fra Dagrofa og Nemlig med i bestyrelsen.
Foto: PR/Råhandel
Foto: PR/Råhandel

Oven på udskiftningen i direktørstolen, bliver der nu også skiftet ud i bestyrelsen hos handelsselskabet Pantrii, der tidligere gik under navnet Råhandel.

Af en cvr-meddelelse fremgår det, at selskabet netop har hentet Nemlig.coms økonomidirektør, Mogens Haahr Bagger, ind i bestyrelsen, der således nu består af ham, formand Søren Jørgensen og lakridskongen Johan Bülow, der før har skudt penge i selskabet.

Samtidig udtræder Christian Eyde Coff, der siden 2020 har siddet i bestyrelsen og var med til at stifte selskabet tilbage i 2016.

Mogens Haahr Bagger har siden 2016 haft titel af at være økonomidirektør i Nemlig.com, ligesom han siden december har rådgivet selskabets bestyrelse.

Tidligere har han været økonomidirektør i Dagrofa, som er en af de spillere på foodservicemarkedet, som Pantrii håber på at kunne komme op og bokse med på sigt.

”Vi vil da gerne ind i ringen med dem. Hvis det, man gør, skal have en indvirkning, kræver det jo, at man tager boksekampene,” sagde Pantriis kategoridirektør Philip Grønkjær til FødevareWatch tilbage i marts.

Direktør og medstifter forlader handelsplatform

Råhandel skifter navn og sigter efter friske millioner

Handelsplatform vil tage kampen op med foodservicekæmperne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også