Analytiker: Genåbning vil gavne ISS

OPTAKT: Med en gradvis genåbning af servicekæmpens markeder, forventer Sydbank-analytiker en positiv effekt på væksten i andet kvartal.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU FINANS

Trods den stigende smitte med Delta-varianten af coronavirusset har andet kvartal af 2021 trods alt budt på omfattende genåbninger i det meste af verden, og det ventes at blive afspejlet i serviceselskabet ISS' regnskab for første halvår, der lander onsdag morgen.

Sådan lyder det fra Per Fogh, der er aktieanalytiker hos Sydbank.

"Vi forventer, at den løbende genåbning af langt de fleste af ISS’ markeder og den begyndende tilbagevenden til normale tilstande vil have en positiv effekt på ISS’ organiske vækst i andet kvartal. Derudover er sammenligningsgrundlaget relativt nemt, da andet kvartal 2020 var hårdt ramt af covid-19 effekter," skriver Per Fogh i en analyse.

Han venter derfor en organisk vækst i andet kvartal på 5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I forhold til halvåret ventes der blandt de analytikere, som ISS har spurgt på forhånd, en organisk vækst på minus 0,4 pct.

ISS satser i stigende grad på de store nøglekunder – key accounts – og her vurderer Per Fogh, at de har vist sig relativt modstandsdygtige over for effekterne fra covid-19.

ISS har under den nye topchef Jacob Aarup-Andersen iværksat en større turnaround, og Per Fogh regner med, at det vil have sat i aftryk på lønsomheden.

"Vi forventer, at den interne oprydning og løbende forbedring af indtjeningen vil fortsætte i andet kvartal 2021 og estimerer derfor en EBIT-margin på 1,4 pct. i første halvår 2021, hvor covid-19 stadig vil påvirke indtjeningen negativt, om end i noget mindre grad end 1. halvår 2020," lyder det.

Ifølge konsensusestimaterne indsamlet af ISS' lyder analytikerkonsensus for indtjeningsmarginen på 1,3 pct.

Lille tilbagegang i Asien

Ser man på regionerne, vil genåbningerne også have sat sit positive præg på Kontinental- og Nordeuropa samt Americas.

"Det var også de regioner, som var hårdest ramt af covid-19 nedlukningerne i andet kvartal 2020, og derfor ses væksten være stærkest i de regioner," skriver Per Fogh.

Omvendt venter han, at Asien vil være blevet ramt af blandt andet nye smitteudbrud i Indien, mens et svært sammenligningsgrundlag også vil være med til at trykke væksten.

Venter præcisering

I forbindelse med årsregnskabet for 2020 lød ISS' egne forventninger til hele 2021 på en "positiv" organisk vækst samt en driftsmargin før restrukturerings- og engangsomkostninger på "over 2 pct."

"Vi forventer, at ISS vil være i stand til at præcisere selskabets meget åbne prognose for 2021," lyder det fra Per Fogh.

Forsvaret afslutter omdiskuteret milliardkontrakt med ISS 

ISS fastholder forventningerne til 2021 

ARTIKELSERIE Alt om Forsvarets skyttegravskrig med ISS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter