FødevareWatch

ISS fastholder forventningerne til 2021

I en handelsopdatering forventer ISS en "positiv organisk vækst" i 2021.

Foto: Miriam Dalsgaard

Opdateret kl. 8.10 med yderligere oplysninger og kommentar fra Jacob Aarup-Andersen.

Servicekoncernen ISS nåede i første kvartal en omsætning, der var højere end ventet af analytikerne, mens også den organiske vækst i kvartalet overraskede positivt.

Det fremgår af selskabets handelsopdatering for første kvartal, der er offentliggjort onsdag morgen.

Mens regnskabet fortsat var martret af de mange hjemsendelser fra arbejdspladserne i første kvartal, var blandt andet efterspørgslen på desinficering og en stærk modstandsdygtighed blandt nøglekunderne med til at sikre et mindre dyk i omsætning og vækst end ventet blandt analytikerne.

Toplinjen viste 17.213 mio. kr. for årets første tre måneder. Ifølge konsensusestimater indsamlet af ISS selv var der ventet en omsætning på 16.440 mio. kr. blandt analytikerne. I den tilsvarende periode året før lød omsætningen på 18.885 mio. kr.

Den organiske vækst endte i første halvår på minus 5,6 pct., hvor analytikerne havde ventet minus 9,2 pct., efter at den organiske vækst endte på 3,9 pct. i første kvartal året forinden.

"Det finansielle udvikler sig som planlagt. Vi er påvirkningen fra vores restruktureringer i den forbedrede indtjeningsgrad ved lavere volumener i vores fødevareforretning, mens vi udnytter den øgede efterspørgsel på på dybderengøring og disinfektion," udtaler Jacob Aarup-Andersen, adm. direktør for ISS.

ISS fastholder sine forventninger til 2021, der lyder på en "positiv organisk vækst" i omsætningen og en driftsmargin (EBIT) før restrukturerings- og engangsomkostninger på over 2 pct.

Derudover venter serviceselskabet forsat "svagt positive" frie pengestrømme.

Til sammenligning realiserede selskabet i 2020 en negativ organisk vækst i omsætning på 6,5 pct., og en positiv driftsmargin justeret for restrukturerings- og engangsomkostninger på 0,5 pct. De frie pengestrømme endte på minus 1,8 mia. kr.

Regnskabsoptakt: Fortsat pres fra nedlukninger men håb forude for ISS

ISS-topchef efter tabsgivende kontrakter: "Vi undervurderede kompleksiteten"

Topchef melder ISS ud af kampen om at være billigst

Mere fra FødevareWatch

Bæredygtighed skal sikre fiskeforretningen 100 år frem

Milliardforretningen Nordic Seafood i Hirtshals følger indgroede principper om ansvarlighed fra de japanske ejere, men råber sjældent højt om det. På sigt vil indsatsen bære frugt, efterhånden som markedet efterspørger bæredygtige fisk og skaldyr, lyder det fra topchefen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier