Plantebaseret messe vender tilbage

Efter årelang pause vender Organic Plant Based Expo tilbage i november i København
Foto: PR
Foto: PR

De plantebaserede - og økologiske - fødevarer skal endnu længere frem i rampelyset. Efter tre års pause er det derfor blevet tid til at afholde messen Organic Plant Based Expo i Øksnehallen i København til november. Det beretter Dansk Vegetarisk Forening.

Messen samler nogle af landets største plantebaserede aktører og ventes at tiltrække omkring 5000 gæster, når dørene åbnes den 5. og 6. november, hvor der i år sættes ekstra fokus på det økologiske aftryk.

”Messen i 2019 var en kæmpe succes, hvor flere stadeholdere undervurderede efterspørgslen og måtte skaffe ekstra forsyninger og i nogle tilfælde var nødt til at melde tidligt udsolgt. Coronaen var derfor en streg i regningen. Men nu er vi tilbage,” udtaler erhvervschef Mie Nordly fra Dansk Vegetarisk Forening.

Foreningen har fået planteprotein-selskabet Organic Plant Protein med som hovedsponsor, og her ser stifterne Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen masser af perspektiv i at promovere de danske løsninger indenfor plantebaseret mad.

”Økologien og det plantebaserede skal gå hånd i hånd, hvis vi skal løse de store globale udfordringer med klima, biodiversitet og rent grundvand. Det er derfor en vigtig beslutning, at Plant Based Expo er forbeholdt økologiske produkter. Messen giver også en fantastisk mulighed for at vise både forbrugerne og de professionelle køkkener, at dansk økologi er helt i front med udvikling af lokalt producerede, velsmagende og nemme løsninger på plantebaseret mad, som kan bidrage til at reducere det alt for store forbrug af kød,” udtaler Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen fra Organic Plant Protein.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter