Siden pandemiens begyndelse er forbrugernes fokus på madspild fordoblet

En ny undersøgelse viser, at pandemien fik flere forbrugere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de smed mad ud. Samtidig viser undersøgelsen, at forbrugerne mener, at detailhandlen ikke gør nok for at mindske madspild.
Foto: Ivan Boll / Ritzau Scanpix | Foto: Ivan Boll
Foto: Ivan Boll / Ritzau Scanpix | Foto: Ivan Boll

Forbrugerne smider mindre og mindre mad ud, og især under pandemien blev flere forbrugere bevidste om, hvor meget mad de smider ud.

Det viser en ny undersøgelse fra rådgivningsfirmaet Capgemini, der er en global teknologi- og rådgivningspartner.

72 pct. af 10.000 adspurgte har svaret, at de er bevidste om eget madspild. I starten af 2020 lå tallet på 33 pct., skriver Capgemini i en pressemeddelelse. Samtidig svarer 6 ud af 10 adspurgte, at de skammer sig, når de smider mad ud. Ligeledes er forbrugerne i følge undersøgelsen også mere kritiske over detailhandlen end før pandemiens start.

”Generelt ser vi en stigende utilfredshed med, at fødevareindustrien og butikkerne, ifølge forbrugerne ikke gør nok for at reducere madspild,” fortæller Maria Søndergaard, der er direktør for Produktion og Retail hos Capgemini i Danmark, i en pressemeddelelse.

Hun fortæller videre, at 57 pct. af de adspurgte udtrykker utilfredshed over, at detailhandlen ikke gøre mere for at mindske madspild.

”Både supermarkeder og producenter er bevidste om, at det her er et tema, som mange forbrugere har klare holdninger til og forventer, at branchen gør noget ved. Alligevel mener mange i vores nabolande, at der er plads til væsentlige forbedringer både derhjemme og ude i butikkerne,” siger Maria Søndergaard.

Undersøgelsen har ikke inddraget danske forbrugere, men ifølge Maria Søndergaard, så passer tal fra både Norge og Sverige det generelle billede af forbrugerens præferencer i Danmark.

Capgemini Research Institute har spurgt 10.000 forbrugere over 18 år og 1.000 beslutningstagere i fødevareindustrien og detailhandlen. Den globale undersøgelse er udført i 11 lande i bl.a. Skandinavien og Europa i maj 2022.

Forbrugernes syn på økonomien forbliver i kulkælderen

Undersøgelse: Inflation har gjort os mere opmærksomme på madspild


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter