Harboes nedpræciserer forventninger

Med en usikkerhed i markedet på grund af coronapandemien præciserer det danske bryggeri nu forventningerne.
(ARKIV) | Foto: Mik Eskestad/Ritzau Scanpix
(ARKIV) | Foto: Mik Eskestad/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Harboes Bryggeri præciserer forventningerne til det forskudte regnskabsår 2020/21, meddeler selskabet i forbindelse med sit halvårsregnskab onsdag eftermiddag.

Harboes venter nu, at driftsoverskuddet på ebitda-niveau vil lande på mellem 105 og 110 mio. kr. mod tidligere 105-120 mio. kr.

Resultat før skat forventes at blive i niveauet 0-5 mio. kr. mod tidligere 0-15 mio. kr.

Det kan dog blive påvirket positivt med 7-9 mio. kr., hvis salget af ejendomme og driftsmidler i Estland, der blev meldt ud i slutningen af oktober, bliver gennemført i andet halvår.

"Resultaterne for første halvår lever op til forventningerne med positiv effekt af de gennemførte organisationstilpasninger og omkostningsbesparelser. Der hersker dog betydelig usikkerhed om den fortsatte effekt og varighed af covid-19 og markedsudviklingen generelt, som forventes at påvirke både omsætning og indtjening," skriver bryggeriet i regnskabet.

I det forskudte første halvår er Harboes omsætning dykket til 709,62 mio. kr. fra 728,48 mio. kr. i samme periode sidste år, mens EBITDA omvendt er steget til 58,69 mio. kr. fra 42,97 mio. kr.

"Vi er tilfredse med, at de organisationstilpasninger og omkostningsbesparelser, som vi satte i værk i starten af 2020 og har arbejdet med at implementere i første halvår, viser klare resultater. Det er en afgørende årsag til, at vi så markant forbedrer indtjeningen i forhold til samme periode sidste år på trods af en svagt faldende omsætning," udtaler bestyrelsesformand Bernhard Griese.

Afviklingen af de estiske aktiviteter har medført et fald i omsætningen på 6 mio. kr.

Derudover skal årsagen til omsætningsnedgangen findes i et faldende aktivitetsniveau på alle Harboes eksportmarkeder, hvor særligt Sydamerika var hårdt ramt på grund af covid-19.

De usikre markedsforhold har gjort det sværere at opbygge nye distributionssamarbejder, efter at en væsentlig distributør sidste år opsagde samarbejdet, skriver Harboes.

Afsætningen af øl, læskedrikke og maltdrikke udgjorde 2,3 mio. hl (hektoliter) mod 2,5 mio. hl i samme periode sidste år.

Harboe sælger bygninger og driftsmidler fra lukket estisk bryggeri 

Stor pengetank trækker sig fra omstridt bryggeri 

Avis: Bank trækker støtte til udskældt Harboes-formand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter