Storbritannien giver grønt lys til takeaway-øl

Når de britiske pubber lukker i kampen mod covid-19, bliver der ikke lukket for fadølshanerne. "Det er en afgørende livline," siger interesseorganisation.
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Rizau Scanpix
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Rizau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske regering har givet grønt lys til takeaway-salg af øl fra pubber i England under landets genindførte nedlukning.

Det skriver The Guardian.

Engelske pubber vil fra torsdag få lov til at sælge øl til afhentning i løbet af nedlukningen i november, så længe at øllet er blevet bestilt over telefonen eller online.

Det er et skift i regeringens holdning, efter at det var frygtet, at 7 millioner pints øl ville blive hældt i vasken.

"Det er en afgørende livline for lokale pubber og bryggerier på tværs af England over de næste fire uger," siger Nik Antona, der er formand for Campaign for Real Ale (Camra), til The Guardian.

"Jeg er lettet over, at regeringen har lyttet til bekymringerne fra tusindvis af Camra-medlemmer, bekymrede pubgæster og ølelskere, der har e-mailet deres parlamentsmedlemmer de seneste 48 timer for at opfordre regeringen til at tillade pubber og bryggerier at sælge alkohol som takeaway under den anden nedlukning," fortsætter han.

Mindre positiv er Emma McClarkin, der er topchef i British Beer and Pub Association. Hun siger til The Guardian, at lovændringen "langtfra er nok" til at hjælpe sine medlemmer, der fra torsdag må lukke i en måned.

Marstons ramt hårdt af nedlukninger 

Oppositionsleder vil begrænse samvær og lukke pubber i England 

Corona får flere lande til at lukke barer og restauranter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter