Danish Crown opruster efter japansk efterspørgsel

Japanerne hungrer efter dansk svinekød – og det får nu konsekvenser for Danish Crown. Virksomheden står til at skulle ansætte 100 nye medarbejdere i krisen.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Snart skal der gøres plads til flere i frokoststuen hos Danish Crown. Mens covid-19 flere steder har tvunget danske virksomheder til at sige farvel til medarbejdere, står kødproducenten nemlig til at skulle ansætte 100 nye medarbejdere på de fire danske slagterier for at mætte den japanske efterspørgsel på svinekød.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Det kommer faktisk som en overraskelse, at vi skal ansætte så mange lige nu, for vi har allerede løftet antallet af medarbejdere med op mod 300 siden nytår. Ordrerne fra Japan er på produkter, der kræver relativt meget forarbejdning, så vi er rigtigt glade for at skulle ansætte på et tidspunkt, hvor der desværre er mange andre brancher, der har det svært," siger adm. direktør for Danish Crown Pork, Søren F. Eriksen, i en meddelelse.

Ifølge Børsen eksporterede Danish Crown for over 3 mia. kr. til Japan i fjor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også