Mette Frederiksen lukker restauranter, barer og caféer i en periode

Fra onsdag klokken 10 vil det midlertidigt være forbudt at være flere end ti personer samlet, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.
Foto: Olafur Steinar Gestsson//
Foto: Olafur Steinar Gestsson//
AF RITZAU OG POLICYWATCH

Restauranter, caféer og spisesteder skal lukke i en periode.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag aften.

Fra klokken 10 onsdag vil butikker og andre forretninger skulle lukke, og reglerne gælder til 30. marts. De følger dermed de øvrige tiltag, der er i igangsat, siger Mette Frederiksen.

Dagligvarebutikker vil fortsat være åbne, men regeringen skærper kravene til butikkerne, og det betyder blandt andet, at kunder så vidt muligt skal kunne vaske eller afspritte sine hænder.

"Der skal være plads nok. Kunderne skal kunne vaske hænder og spritte af. Der skal være god afstand både i køerne, og når man kigger på varer," siger Mette Frederiksen.

For restauranter og caféer vil det være muligt at levere takeaway, men selve spisestederne vil også blive lukket, lyder det fra statsministeren.

Udover spisesteder lukker regeringen også for natklubber, fitnesscentre, frisører, storcentre og en række andre butikker.

Ingen sværm af bøder i vente

Under pressemødet begrunder sundhedsminister Magnus Heunicke skærpelserne med, at danskerne i højere grad skal stoppe med at være tæt på hinanden i et forsøg på at undgå smittespredning.

"Vi kan alle være smittebærer uden selv at vide det. Der går 14 dage fra man smittes, til man får symptomer. Derfor udvider man sin potentielle smittekreds, hver gang man er i tæt samvær med venner og familie. Det gælder også unge mennesker, som i sidste ende risikerer at smitte bedsteforældre."

På pressemødet oplyser Rigspolitiet, at politiet ikke vil "fare ud med en sværm af bøder" til danskere, som har svært ved at forstå de nye regler om forbud mod forsamlinger over 10 personer.

"Men vi vil stå fast på, at man skal overholde reglerne," siger rigspolitichef Thorkilde Fogde.

Politiet vil komme med en mere præcis vejledning for, hvordan forbuddet skal tolkes.

Rigspolitichefen opfordrer ligesom statsminister Mette Frederiksen barejere osv. til at man lader være med at holde åbent, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man befinder sig inden for eller uden for påbuddets rammer.

"Der er behov for, at vi kan få de sidste med. Der er stadig omgang ude i samfundet, som ligger ud over, hvad der kan forsvares sundhedsfagligt," siger Thorkilde Fogde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter