Den danske fødevareklynge tager til Etiopien

Etiopien er i rivende udvikling, og det vil få landet til at efterspørge produkter fra den danske fødevareklynge, mener Landbrug & Fødevarer, der er taget til landet med fem virksomheder for at promovere dansk viden og teknologi.
Arkivfoto | Foto: Nikolaj Svensson
Arkivfoto | Foto: Nikolaj Svensson

Lige nu er det kun små mængder danske mejerivarer og enzymer, der ryger til Etiopien. Men Landbrug & Fødevarer mener potentialet er meget større, lyder det fra organisationen i en pressemeddelelse.

Derfor er brancheorganisationen i selskab med fem virksomheder fra fødevareklyngen taget til landet for at promovere dansk viden og teknologi inden for feltet.

Det danske markedsfremstød inden for landbrugs- og fødevareklyngen er det første af sin slags på etiopisk jord.

"Etiopien er endnu et ret ukendt marked for den danske landbrugs- og fødevareklynge, men det er også et stort marked, der gennem de seneste par år har vist en rigtig god vækst. Derfor gælder det også om at få skabt de rette kontakter nu, som kan danne grundlag for et tættere samarbejde i de kommende år. Vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at få skabt de rette relationer til bl.a. nøglepersoner på myndighedssiden i Etiopien qua det danske engagement med støtte til det etiopiske landbrugsreform-program," siger Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, i meddelelsen.

Med en befolkning på omkring 105 millioner mennesker er Etiopien Afrikas næstmest befolkede land efter Nigeria. Gennem de sidste 10 år har landets årlige BNP-vækst ligget på 10 pct. i gennemsnit, hvilket er den højeste vækst i regionen.

"Pt. tegner landbruget sig for lige knap 40 pct. af Etiopiens BNP med mere end 35 mio. hektar landbrugsland. Det giver nogle rigtig gode perspektiver for en øget vækst og beskæftigelse inden for landbrugs- og fødevareklyngen i Etiopien," siger Kenneth Lindharth Madsen videre.

På den længere bane mener brancheorganisationen, at der vil være basis for en større efterspørgsel efter danske ingredienser og fødevarer i takt med, at en større del af befolkningen rykker ind i mellemindkomstgruppen.

Danskerne foretrækker fersk dansk kylling, men foodservicesektoren vælger frossen kylling fra Thailand

Nye spillere i den økologiske køledisk presser Hanegal

Kina åbner for import af spansk svinekød 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også