FødevareWatch

Finanslov: Flere penge til ældre, sundhed og politi

Regeringen og Dansk Folkeparti er efter et langt forhandlingsforløb enige om finansloven for 2018 (opdateret)

Finansminister Kristian Jensen (V). Foto: PR

(opdateret med aftalens hovedpunkter)

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har fredag aften indgået en aftale om finansloven. Aftalen sætter flere penge af til ældre, sundhed og flere politibetjente.

"Vi giver to milliarder kroner til sundhed over fire år. Jeg er særligt glad for, at vi sikrer en ny akuthelikopter til det nordlige Jylland, som er med til at sikre, at hjælpen kommer hurtigt frem," siger finansminister Kristian Jensen (V).

Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen fremhæver, at der kommer en halv milliard kroner mere på ældreområdet til "flere varme hænder".

De Konservatives Brian Mikkelsen fremhæver, at der kommer flere betjente som følge af aftalen.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

  • Der er afsat i alt cirka 4,7 milliarder kroner til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-21.
  • På sundhedsområdet bliver der afsat cirka 2,0 milliarder kroner til blandt andet frit valg i forhold til genoptræning, og fra 2019 en ekstra akutlægehelikopter til udkantsområderne.
  • Der bliver afsat 2,7 milliarder kroner om året til en bedre bemanding på plejehjem, mere frit valg, så ældre blandt andet selv kan vælge madordning, og mere fokus på at sikre ældre en værdig død.
  • Der sikres et yderligere meroptag på i alt 300 politistuderende i 2018 og 2019, hårdere straffe for grov vold og indbrud, skærpet indsats mod bande- og ungdomskriminalitet.
  • Reetablering af rytterisektion i dansk politi.
  • Der sættes penge af til udvidet motorvej over Vestfyn, hastighedsopgraderinger på landeveje og motorveje, lavere takster over Storebæltsbroen.
  • Styrket grænsekontrol.
  • Skatten på fri telefon fjernes.
  • Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne på 170 millioner kroner.
  • En permanent boligjobordning.
  • Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.

Kilde: Finansministeriet.

 

Flere afgifter på fødevarer fjernes som del af ny erhvervspakke

Spiritusorganisation vil igen have afgift til eftersyn

Økologer takker regering for millioner til omlægningsstøtte

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier