Markant prisfald på flæsk i USA overrasker Danish Crown

Hen over sommeren er prisen på brystflæsk i USA faldet med et overraskende niveau, beretter Danish Crown. Det giver yderligere prispres på flere udskæringer.
Foto: Tycho Gregers/ POLFOTO
Foto: Tycho Gregers/ POLFOTO

Det er pres på priserne på flere væsentlige udskæringer hos Danish Crown, oplyser andelskoncernen i en meddelelse.

Det skyldes bla. et stort prisfald i sensommeren i USA, samt ny tilførsel af svin på det europæiske marked, lyder det.

"I USA er prisen på brystflæsk til produktionen af bacon faldet næsten 60 pct. siden den toppede først på sommeren. Der er vi slet ikke i Danmark. Vi har en solid efterspørgsel fra vores faste samarbejdspartnere, men den del vi afsætter fra uge til uge i Europa, er selvfølgelig ramt," siger Lars Albertsen, der er eksportdirektør i Danish Crown Pork, i meddelelsen.

Det er særligt priserne på skinker, bove og forender, der er ramt i Europa.

"Det, vi oplever lige nu, er en markant vending i markedet. Gennem det sidste år har priserne været drevet af et relativt lavt udbud i Europa, men nu stiger tilførslerne af grise ret markant, og derfor bliver priserne på grisekød presset i retning af priserne på verdensmarkedet," siger Lars Albertsen videre.

Tulip presser Danish Crown baglæns

Danish Crown bliver overhalet af konkurrenterne

Antallet af danske slagtninger stiger svagt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også