L&F: En udvidelse af forskerordningen vil gavne dansk fødevareproduktion

Regeringen ønsker at udvide forskerordningen og fjerne et loft over beskæftigelsesfradraget. Det kan ifølge Landbrug & Fødevarer øge mulighederne for at holde på dygtige udlændige i fødevareproduktionen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I Landbrug & Fødevarer er man glade for den seneste udmelding fra Regeringen om, at man gerne vil udvide den eksistererende forskerordning og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Med forslaget vil man udvide forskerskatte-ordningen, så udenlandske forskere fremover vil få mulighed for at betale en lavere skat i syv år - i stedet for de nuværende fem år.

"Når der ikke kan skaffes politisk flertal for at sætte topskatten ned, er det nødvendigt at se på, om forskerskatteordningen kan forbedres. Dansk konkurrenceevne er afhængig af, at vi kan tiltrække dygtige specialister til vores eksportvirksomheder og universiteter. Vi har hidtil været for dårlige til at holde på de dygtige udlændinge, som har taget familien med til Danmark. Regeringens forslag er en god løsning, der vil gavne dansk fødevareproduktion," udtaler erhvervspolitisk chef i L&F, Morten Holm Østergaard.

Kommer landområder til gode

I forlængelse vil en fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget også kunne gavne erhvervslivet og komme folk med små og mellemstore indkomster.

"For tæt på 1/3 af vores medlemsvirksomheder er mangel på arbejdskraft en produktionsbegrænsning, der gør, at man må sige nej tak til nye ordrer. At fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget har netop en positiv effekt på arbejdsmarkedet. Det vil komme både dem med små og mellemstore indkomster til gode. Landbrug & Fødevarer støtter derfor forslaget, der også vil gavne erhvervslivet uden for de større byer," udtaler den erhvervspolitiske chef.

Forslaget om forskerskatteordningen vil indgå i det erhvervsudspil, som regeringen ventes at præsentere inden for i de kommende uger. Forslaget skal finansiere sig selv ved samtidig at hæve forskerskatten fra de nuværende 26 pct. til fremover 27 pct.

Der var i 2015 knap 6.000 personer, der brugte ordningen, der kan udnyttes af forskere eller nøglemedarbejdere, som tjener minimum 63.700 kroner om måneden før skat.

Ingredienskoncern buldrer frem - tjener næsten 200 mio kr

Kyllingeproducent: Skattelettelser til lavtlønnede gavner ikke os

Så meget har discountkrigen kostet de ramte spillere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også