Trods rekordfangster: Fiskerne mangler at fange 100.000 ton tobis

Manglende kapacitet til vands og lands betyder, at fiskerne ikke kan opfiske stor dansk tobiskvote.
Foto: Anita Graversen/Polfoto
Foto: Anita Graversen/Polfoto
AF DR

Den bedste fangst i mere end ti år. Sådan er status på årets fangstsæson for den vigtige industrifisk tobis.

Men de danske fiskere har paradoksalt nok ikke kunnet opfiske den store danske kvote. De mangler over 100.000 ton.

"Hovedforklaringen er, at vi mangler kapacitet til lands og til vands, både når det gælder fabrikker og fartøjer," siger Svend Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening til DR P4 Midt & Vest.

Sæsonen for tobis sluttede ved månedsskiftet, og de danske fiskere har landet 355.000 ton tobis - den største mængde i mere end ti år. Men tobiskvoten var på hele 458.000 ton.

Kapaciteten i den danske industriflåde og på fiskemelsfabrikkerne er blevet reduceret, fordi der har været en årrække med meget svingende kvoter af tobis og andre industriarter. I fiskeriforeningen håber man derfor på, at kvoterne i de kommende år bliver mere stabile.

Fiskernes landsformand kan dog også se det positive i de manglende fangster i år.

"De 100.000 ton, som ikke blev fanget, er helt sikkert derude stadigvæk. Det bør jo give basis for en fornuftig kvote igen til næste år," mener Svend Erik Andersen.

(Denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR)

Fiskerne har hevet en ny rekord i land

Britiske fiskere leverer de bedste resultater i otte år

Kæmpetun sætter dobbelt-rekord: Gik til 125.000 kroner på auktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også