Kæmpetun sætter dobbelt-rekord: Gik til 125.000 kroner på auktion

En 204 kilo tung blåfinnet tun er netop blev solgt til rekordpris på Hanstholm Fiskeauktion.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
AF DR

Der blev sat to rekorder, da en 204 kilo tung blåfinnet tun torsdag morgen var på auktionen i Hanstholm. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

"Vi sælger fisk hver dag, men vi har ikke solgt sådan en her før. Det er ganske specielt," siger auktionsmester Jes Holm Sørensen til DR P4 Midt & Vest.

Tunfisken vejede 204 kilo og blev solgt for 125.000 kr. Det svarer til 610 kr. kiloet.

"Det (den samlede pris red.) er rekord for én fisk. Det er kiloprisen forøvrigt også. Jeg har aldrig solgt fisk til 610 kr. per kilo før. Så det har været en speciel oplevelse i dag," siger auktionsmesteren.

Skipper Henrik Høyer var med til at trække den 204 kilo tunge blåfinnede tun i land.

"Vi havde meget at gøre med at få den bjerget ind. Den var jo stor. Så adrenalinen var hel oppe at køre, for det var spændende som bare pokker," fortæller Henrik Høyer, der er skipper på kutteren HM128 Borkumrif.

Han og kollegerne fiskede efter blandt andet torsk med trawl, da de fik den næsten to en halv meter lange blåfinnede tunfisk i trawlet 50 til 60 sømil øst for Shetlandsøerne.

"Jeg tror aldrig, at vi fanger sådan en igen. Det var once in a lifetime," siger Henrik Høyer.

(Denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR Midt og Vest)

Verdens største producent af dåsetun forpligter sig til mere bæredygtigt fisker

Eftertragtet tunfisk er tilbage i danske farvande

Danmark i top med miljømærker på fisk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også