Blå kartofler, et væld af ukrudt og blomster, der smager som tyggegummi.

Specielle afgrøder og lokale råvarer er in - både på de dyre restauranter, i supermarkederne og hos de nye landmænd. Samtidig betyder det, at landbrugsskolerne, som en af de få erhvervsuddannelser, øger deres optag. Det oplyser DR Nordjylland.

"Jeg kan godt lide tanken om at formidle historien og den vilde natur til kokkene. Og restauranterne er jo vilde med det," siger Jonas Holm Rasmussen, landbrugsstuderende fra Aalborg.

Han vil gerne med på localfood-bølgen i stedet for at arbejde på de store bedrifter, der traditionelt har domineret det danske landbrug.

"Jeg synes også, der skal være plads til andet end svin og kvæg," siger den unge landmand, der i sin praktiktid blandt andet har været med til at høste planter og "ukrudt" til restaurant Noma.

Sidste år havde landets 11 landbrugsskoler over 3.000 elever. Det er ni procent flere end året før. En del af forklaringen er de nye madtrends, mener Erik Poulstrup, der er forstander ved Nordjyllands Landbrugsskole.

"Fordi der udover den gængse stordriftsstrategi også er mulighed for at lave en specialproduktion og gøre det til en bæredygtig levevej, så de ikke skal ud og forgælde sig for 50 millioner, men kan komme i gang med en mindre produktion og kapitalbinding," siger forstanderen. 

Skolen, der ligger i Lundbæk ved Nibe, er med sine 230 elever fyldt, men stod det til Erik Poulstrup, kunne han sagtens tage 100 ekstra elever ind. 

"Hvis der stod 100 elever mere, ville jeg tage imod dem med kyshånd, fordi erhvervet har brug for dem, og de her trends vi ser nu, vil kun gøre, at efterspørgslen på dygtig arbejdskraft i landbruget bliver endnu større," siger han.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af DR)

Mest udsatte branche: 11 landmænd dræbt i arbejdsulykker sidste år

Nordjysk mælkedynasti på vej mod konkurs

Rådgiver: "Få nu snakken om lokale fødevarer ud i virkeligheden"

Jord-til-bord koncept får tocifret millionbeløb