Departementschef: Vietnamesisk rejeindustri skal passe på

Det kan få fatale konsekvenser, hvis vietnamesiske rejeproducenter mister deres eksportmarkeder som følge af en række forandringer, advarer departementschef i Vietnams departement for dyresundhed.
Foto: ritzau/Ole Steen/
Foto: ritzau/Ole Steen/

Et kollaps med en efterfølgende redningsaktion fra den vietnamesiske regering kan meget vel blive til virkelighed, hvis der ikke snart gøres noget.

Sådan advarer departementschef i Vietnams departement for dyresundhed, Phạm Văn Đông, der er ansvarlig for tilsyn med landets akvakultursektor.

Det skriver mediet Seafood Source.

Konkret advarer departementschefen imod, at hvis Vietnam ikke ændrer sin praksis snart, står landets rejeindustri over for et muligt sammenbrud, hvilket kan føre til, at vietnamesiske rejeproducenter mister deres eksportmarkeder.

Ifølge Seafood Source og Vietnam News er Vietnams indtjening fra rejeeksport steget betydeligt de seneste år, hvilket – ifølge Phạm Văn Đông – har skabt en følelse af "selvtilfredshed", men mange udfordringer, som industrien står over for på grund af nye handelsudfordringer samt konsekvenser af klimaændringer og sygdomme, kan true.

For nylig meddelte seks store importører af rejer – Australien, Sydkorea, Saudi-Arabien, Kina, Brasilien og Mexico – at de kun vil købe produkter med sygdomsfri certificering i overensstemmelse med Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) eller produkter, der er erklæret sygdomsfrie af autoriserede myndigheder.

Familien Barslund har fisket milliardformue op med rejerne

RAL klar til at nedlægge 110 job ved at flytte til Aarhus

Grønlandske hellefisk får MSC-mærke som de første i verden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også