Smørpriserne buldrer i vejret - Arla hæver mælkeprisen

Arla hæver fra 1. juli priserne på mælk. Prisstigningen kommer i halen på, at efterspørgslen på smør har oversteget udbuddet og presset priserne i vejret.
Foto: Arla/ PR
Foto: Arla/ PR

1. juli hæver Arla acontoprisen for både konventionel og økologisk mælk med to eurocent i alle lande.

Stigningen svarer, når man indregner valutaeffekten, til 13,1 øre pr. kilo for både konventionel og økologisk mælk, og dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk 262,6 øre og for økomælk 356,7 øre.

Af en meddelelse fra Arla fremgår det, at det er den nuværende markedssituation, som er karakteriseret ved stor efterspørgsel og små lagre af fedt. Det får prisen til at stige på smør, ost og andre fedtholdige produkter, som ligger til grund for prisstigningerne.

Ifølge Berlingske betaler tyske industrikunder nu 92 pct. mere for smør hos mejerierne i forhold til for et år siden. I Frankrig har prisstigninger på 82 pct. fået landets bageriforbund til at advare om, at bageriernes produktion af croissanter er truet.

"Volatiliteten i markedet er fortsat stor, og udsigten for de kommende måneder er stabil med en potentiel positiv udvikling," skriver Arla den om fremtidige udvikling i meddelelsen.

Smørkrise har kurs mod Danmark

Først var croissanten i fare: Nu frygter svenskerne en smørkrise

Croissantkrise truer i Frankrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også