Lunde står fast: Erklæring er bedste våben mod kvotekonger

DF mener, at ministeren holder hånden over magtfulde storfiskere og misinformerer Folketinget.
Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
AF RITZAU

Dansk Folkepartis tillid til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er ikke ligefrem vokset, efter at ministeren var i samråd om de såkaldte kvotekonger fredag formiddag.

Fredag aften kunne Berlingske nemlig beskrive flere notater fra NaturErhvervsstyrelsen, der modsagde ministerens forklaring under samrådet. 

Her sagde Lunde Larsen gentagne gange, at det bedste middel til at undgå, at fiskekvoter koncentreres på for få hænder, er en erklæring, hvor fiskeren skriver under på ikke at ville bryde reglerne.

Men ifølge Berlingske har styrelsen tværtimod skrevet, at en sådan erklæring var ikke var hensigtsmæssig.

Men den vurdering er en anden i dag, understreger Lunde Larsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

"Det er korrekt, at styrelsen forud for og under forhandlingerne syntes, der var problemer med modellen med tro og love-erklæringer, men der var et politisk ønske om at gøre noget ved problematikken. Derfor arbejdede de videre med modellen. Tro og love-erklæringer er ikke et vidundermiddel, men det er desværre det bedste bud på en løsning fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen," udtaler han i den skriftlige kommentar.

NaturErhvervsstyrelsen, der har skiftet navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, giver næsten ordret samme forklaring i en mail til Ritzau.

Tvivl om sandheden i fødevareministerens samråd-forklaring

S og DF: Vi skal se om der fortsat er tillid til Esben Lunde

Kommentator: Lunde Larsen undgår fiskekniven fra DF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også