Trods fiskeripakke: Banker tror på fiskeriet

Trods stor politisk ballade om den såkaldte "Fiskeripakke", så er der ikke grund til økonomisk bekymring for erhvervet på Vestkysten. Fiskernes banker ser fortsat positivt på erhvervets nærmeste fremtid.
Foto: /ritzau/Per Folkver
Foto: /ritzau/Per Folkver
AF DR MIDT & VEST

"Fiskeripakken betyder ikke det store for kreditværdigheden hos vores kunder inden for fiskeriet," fastslår Jørgen Eriksen, afdelingsdirektør hos Vestjysk Bank i Thyborøn til DR P4 Midt & Vest.

Et flertal uden om regeringen har flyttet fisk for 40 millioner kroner over i en særlig kystfiskerordning. Danmarks Fiskeriforening har protesteret over ordningen, som især går ud over større fartøjer i vest- og nordjyske havne, men det tager man altså med ro hos bankerne.

"Vi synes måske ikke, at det er helt retfærdigt sådan at flytte fiskerettigheder over i en lukket ordning. Men i forhold til vores kunders vilkår i banken, så ændrer det ikke noget på den korte bane," siger Jørgen Eriksen fra Vestjysk Bank i Thyborøn.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Fiskeripakken blev vedtaget kort før jul af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og de Radikale. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har forsøgt at få genåbnet aftalen efter kritik fra både Danmarks Fiskeriforening og en række borgmestre i kommunerne langs den jyske vestkyst. Men det er blevet afvist af forligspartierne.

(Denne artikel er en tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.)

Fiskernes svar på øko-mærket giver ny optimisme

Minister vil åbne fiskeripakke indgået uden om regeringen

Fiskerne havde gerne set bredere dansk fiskeriaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også