Kystfiskere tilfredse med ny fiskeripakke

Den nye fiskeripakke, der i dag blev indgået aftale om uden om fødevareministeren, vækker glæde hos de kystnære fiskere.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har i dag meldt ud, at de har lavet en ny aftale om bæredygtigt fiskeri og vækst i erhvervet. Vel og mærke uden om fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Aftalen bliver taget imod med åbne arme hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

Organisationen mener, at pakken vil styrke kystfiskeriet markant ved at tilføre kvoter af primært torsk og tunge til de kystfiskere. Kvoterne der tilføres har en værdi på 40 mio. kr., oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

"Kystfiskeriet har i årevis været under afvikling. Flertallet bag beretningen har præcis forstået, hvad der skal til, for at redde ikke bare kystfiskeriet, men også de mange arbejdspladser kystfiskeriet sikrer rundt om i hele landet," siger Søren Jacobsen, næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, og skipper på kystfiskerfartøjet H4 Regina.

Bred aftale sender fødevareminister i mindretal

Skånsomme fiskere kalder på politisk handling

Minister vil forhandle om omstridt fiskeripakke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også