Norsk lakseselskab idømt millionbøde for lus

Nord Senja Laks, der er datterselskab af det børsnoterede Norway Royal Salmon, skal betale en stor bøde for at have indberettet forkerte lusetal. Selskabet får dog lov at beholde sin licens til fortsat drift.
Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO/ARKIV
Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO/ARKIV

Den norske højesteret har stadfæstet en dom mod Nord Senja Laks, der er datterselskab af det børsnoterede Norway Royal Salmon, og dermed skal selskabet betale en bøde på seks mio. norske kr.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra børsen i Oslo.

Opdrætsselskabet Nord Senja Laks blev i sommer idømt en bøde på fem mio. norske kr. for ikke at have indberettet de rigtige tal for, hvor mange lakselus, selskabet havde fundet i sine opdræt. Efter sommerens dom ankede den norske Økokrim (norsk SØIK, red.) dommen i et forsøg på at få frataget Nord Senja Laks de produktionslicenser som selskabet råder over, skriver Ilaks.no.

Efter stadfæstelsen i den norske højesteret fredag er millionbøden steget fra fem til seks mio. norske kr., men Nord Senja Laks har fået lov at beholde licenserne til deres fremtidige produktion.

Overraskende sløv december for norske lask

Norsk eksport af fisk lurer på rekord - runder 74 mia. kr.

Voksende marked for plantebaseret seafood

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også