Royal Greenland henter kinesisk arbejdskraft til Grønland

I første omgang skal 30 kommende medarbejdere tage den lange tur fra Kina til Grønland, men det er bare begyndelsen.
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
AF AVISEN.DK, DISTRIBURERET AF RITZAU

Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, har svært ved at finde stabil arbejdskraft i hjemlandet.

Derfor vil virksomheden nu hente arbejdskraft i Kina til produktionen på de grønlandske fiskefabrikker. Det skriver Avisen.dk.

De første 30 nye medarbejdere fra Kina ankommer efter planen til Grønland i foråret 2017, skriver Royal Greenland på sin hjemmeside. Men planen er at hente endnu flere op til det kolde nord.

"Vi er i tæt dialog med en medarbejder i Royal Greenlands salgsafdeling i Kina gået i gang med at søge efter 30 personer, der gerne vil flytte til Grønland og arbejde i nævnte fabrikker."

"Det er hensigten at antallet af udenlandsk arbejdskraft fra Kina og eventuelt andre lande skal øges i løbet af sommeren 2017 - og i de kommende år," siger HR-koncernchef i Royal Greenland, Søren Olsen Damgaard.

De nye kinesiske medarbejdere skal arbejde i Royal Greenlands fabrikker i byerne Maniitsoq, Uummannaq og Qasigiannguit.

Royal Greenland vil sørge for det praktiske med hensyn til rejser og bolig til de kommende nye medarbejdere. Og kineserne vil komme til at arbejde under samme vilkår som deres grønlandske kolleger.

"Med hensyn til løn skal vore nye medarbejdere have lige vilkår ligesom alle andre medarbejdere på vore fabrikker," understreger Søren Olsen Damgaard

Det er især i højsæsonen om sommeren, at manglen på arbejdskraft er vokset år fra år hos Royal Greenland. Den grønlandske avis Sermitsiaq har gennem flere år skrevet om fiskefabrikkernes problemer med at finde stabil arbejdskraft.

Fiskere frygter udsigt til lavere torskekvoter i Østersøen

Tidligere Royal Greenland-chef bliver direktør i sushikoncern

Royal Greenland har mod på flere opkøb

Fiskeindustrien har haft et gyldent 2015

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også