Landbrugsformand afviser kritik af sin dobeltrolle

Bæredygtigt Landbrugs formand mener ikke selv, at det er noget problem i, at han ikke erklærede sig inhabil, da han godkendte en ansøgning, han selv underskrev.
Formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen.
Formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen.

Formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen vurderede i 2014 en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for Landbrug, som han selv havde underskrevet.

Det fik tidligere på ugen formanden for Transparency International Danmark, der bekæmper korruption og bestikkelse, Knut Gotfredsen, til at kalde dobbeltrollen "korruption".

Nu afviser Flemming Fuglede kritikken. Han argumenter for, at Bæredygtigt Landbrug blot fulgte de regler, som andre medlemmer af fonden har fulgt i årevis, da foreningen søgte om 1,5 mio. kr.

"Økologisk Landsforening har de seneste fem år søgt om over 50 mio. kr. til egne projekter og Landbrug & Fødevarer/Seges om omkring en halv milliard i samme periode. Fremgangsmåden har været den samme som Bæredygtigt Landbrugs i ansøgningen om 1,5 mio. kr. til en rapport om dansk landbrugs rammevilkår," skriver Bæredygtigt Landbrug på sin hjemmeside.

Klar til at ændre praksis

Flemming Fuglede understreger videre, at hverken Bæredygtigt Landbrug eller han selv personligt har haft økonomisk gevinst ved ansøgningen til CBS-rapporten, der undersøger rammevilkårene for dansk landbrug.

"De 1,5 mio. kr. er ikke gået til BL, men de forskere, som har lavet rapporten. Bæredygtigt Landbrug har kun stået for økonomistyringen af pengene, hvilket naturligt har været en udgift for foreningen," skriver Bæredygtigt Landbrug.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt – læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Statsrevisorerne er tidligere i år kommet med en kritik af NaturErhvervstyrelsen for de regler, som de har udstukket for inhabilitet i Promilleafgiftsfonden. "Men den kritik er først kommet, efter projektet med CBS-rapporten var sat i gang," forklarer Bæredygtig Landbrug.

Hvis den kritik skulle medføre, at styrelsen kommer med nye regler, så udtaler Flemming Fuglede Jørgensen, at Bæredygtigt Landbrug vil følge dem.

Landbrugsformand i dobbeltrolle: Godkendte egen ansøgning

Naturforening: Regeringen vil favorisere landbruget "massivt" med nye gebyrregler

Regeringen skærer 82 millioner af økologiområdet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også