Potentialet i Norges fiske- og akvakultursektor er enormt, og om mindre end fem år vil landet eksportere for 100 mia. norske kr.
Sådan lyder spådommen fra den anerkendte kender af sektoren Jan Trollvik. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv. Det svarer til 80,4 mia. danske kr.
"Norsk fisk har et enormt potentiale. Vi når 100 mia. norske kr. i eksportværdi for norsk fisk i 2020. Priserne på torsk går op og lakseindustrien vil producere mere. Jeg tror, at der bliver en ny eksportrekord til næste år," siger han til avisen.
Der er sat slagsrekorder hvert år i det sidste årti, med en gennemsnitlig stigning på eksportværdien på 10 pct. om året. Det hidtidige klimaks var derved 74,5 mia. norske kr. sidste år.
Avisen har desuden ringet til de to andre eksperter på området Kolbjørn Giskeødegård fra Nordea og professor ved Stavanger Universitet Frank Asche. De er begge enige i Jan Trollviks forudsigelse.
Indtil videre har Norge eksporteret fisk for 50 mia. norske kr. i år. Det er ni mia. kr. mere end i samme periode sidste år.
Færøsk lakseproducent afviser hvaler i fiskefoder
Nørrebros lokale ølmand skal vende minus ved at 'spise mere ude'
Rema 1000 køber op i norsk nethandel