Mælkesektoren infiltrerer landets biografer i jagten på de unge

Med kampagnen "Milk Moments" vil mælkesektorerne i flere af EU’s største landbrugslande få flere unge til at vælge mælken til som en del af den daglige kost. Det gælder også i Danmark, hvor forbruget af drikkemælk falder.
Europas mejerisektorer vil gerne have salget op. | Foto: PR-Billede/Kiwi
Europas mejerisektorer vil gerne have salget op. | Foto: PR-Billede/Kiwi

Danmark, Holland, Frankrig, Nordirland, Irland og Belgien fletter finger i en ny kampagne, der skal få flere unge og voksne til at vælge mælk til som en del af deres daglige kost. Kampgangen løber over en treårig periode.

Det gennemsnitlige forbrug af drikkemælk falder nemlig. Alene fra 2014 til 2015 faldt det fra 89,7 liter til 88 liter i Danmark.

Kampagnens danske titel er "Mælk Er For livet", og hjertet i kampagnen bliver en video, der viser en række øjeblikke, "hvor mælk er dejligt," som der står i en pressemeddelelse for kampagnen.

"Danskerne drikker gennemsnitligt omkring 90 liter mælk om året, og mælken står især for noget fornuftigt, sundt og hverdagsagtigt. Vi vil gerne slå et slag for at nyde mælken og se den som et lille tilskud af glæde i hverdagen for voksne mennesker," siger Lars Witt Jensen, der er kampagnechef i Mejeriforeningen.

Det er særligt unge fra 20 til 29, som mejerisektoren vil fange. Her falder andelen af mælkedrikke nemlig mest.

I pressemeddelelsen står der videre:

"Formålet med kampagnen er at ændre opfattelsen af mælk som en drik udelukkende til børn. Ønsket er få mennesker i alle aldersgrupper til at se på mælk som en naturlig og positiv del af deres hverdag."

Kampagnen vil primært kører i landet biografer og på de sociale medier.

Klik her, hvis du vil se en af dem, som mælkebranchen måske vil  forsøge at overbevise.

Minister: Markedet skal redde trængte mælkebønder

Oste bliver spydspids i Naturmælks tyske togt

Remas økologiske slot hæver omsætningen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også