Svinebønder får 1000 kroner for hver ny økogris

Det økologiske slagteri Friland har svært ved at få nok øko-svin. Det betød, at selskabet i 2015 måtte afsætte fire millioner til at øge prisen på slagtedyrene.
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
AF RITZAU

Der skal økologisk gris på gaflen. Men for at der kan komme det, skal der gerne økologiske svin på slagteriet, og dem har virksomheden Friland haft svært ved at skaffe nok af. Det skriver DR Syd.

Derfor afsatte de sidste år fire millioner til at få flere økogrise på markerne og senere i kølediskene. De har nemlig tilbudt landmænd 1.000 kroner for hver nye økogris, de satte i verden, og de penge er nu brugt op.

Det har været til stor hjælp for landmændene. For penge på lommen gør det nemmere at overbevise bankmanden, fortæller Allan Thomsen fra Brørup, der har valgt at benytte sig af tilbuddet:

"Det har givet os et rigtigt godt udgangspunkt, så vi kunne få økonomien på plads hurtigt. Bankerne er ikke glade for at låne ud til landbrug, heller ikke økologisk," siger han.

Selvom Allan Thomsen er glad for støtten, advarer han mod at den tager overhånd. For kommer der for mange økologiske grise i staldene, står han og andre økologiske svinebønder med håret i postkassen:

"Støtte kan være godt til at skabe en balance i markedet. Men det vigtigste er, at vi får en pris, der gør, at det kan løbe rundt, så balancen skal opretholdes," siger Allan Thomsen.

Der er dog ikke udsigt til, at interessen for økologiske frikadeller forgår foreløbigt, mener direktør i Friland, Henrik Biilmann:

"Vi tror stadig på en vækst i efterspørgslen, både nu og i årene frem. Derfor er vi ude at signalere vores behov for flere råvarer," siger han.

(DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SYD)

Meny sætter sønderjyske svin fri

Ny øko-mejeriserie på vej til de danske supermarkeder

40.000 månegrise til Thy: Skal genere naboer så lidt - som var de på månen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også