Danish Agro: Vinterbyghøsten giver lavere udbytter

Den internationale grovvarekoncern anbefaler en justeret strategi for hjemmeblandere på baggrund af årets vinterbyghøst.

80 procent af årets vinterbyghøst i hus, og det er tid til at gøre status for Danish Agro.

I en pressemeddelelse beretter den internationale grovvarekoncern, at de foreløbige tendenser og resultater viser, at det indleverede vinterbyg giver lavere udbytter og mindre kerner i forhold til sidste år.

"Det giver udslag i en lavere kg pr hektoliter for vinterbyg. Indtil videre ligger vinterbyggen med en gennemsnitsvægt, der ligger 2-3 kg pr. hektoliter lavere end på samme tidspunkt sidste år, siger direktør Henning Fogh.

Han fortæller, at de højeste og laveste proteinniveauer ligger inden for samme spektrum som sidste år, nemlig fra 7,4 til 15,5 i protein, mens middel-proteinniveauet for vinterbyg ligger cirka et procent-point højere end sidste år.

"Hvad det højere proteinniveau skyldes er svært at sige på nuværende tidspunkt, da en række faktorer, herunder lavere udbytter, mindre kernestørrelse samt øgede gødningsnormer, kan spille ind," siger Henning Fogh og kommer med en opfordring.

"Det store spredning i proteinniveauet gør det ekstra vigtigt for hjemmeblandere at få analyseret deres korn og få deres foderstrategi justeret til, så snart det er muligt," siger Danish Agro-direktøren.

I februar måned skrev FødevareWatch på baggrund af Danish Agros regnskab, at selskabet vokser dobbelt så hurtigt som planlagt og ventes at nå en omsætning på 35 mia. kr. allerede i år. Dermed har grovvaregiganten på to år øget omsætningen med 45 pct. svarende til et vækstspring på 11 mia. kr. Væksten skyldes ikke mindst en række opkøb, som først vil slå fuldt ud igennem i 2016-regnskabet.

Kilde: Danish Agro

Danish Agro præsterer kæmpe vækstspring og rekordindtjening

Danish Agro-selskab investerer i Vietnam

Svensk Danish Agro-opkøb godkendt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også